Pelé

Pele

Edson Arantes do Nascimento der er kendt under navnet Pelé er en af historiens absolut største fodboldlegender – mange mener endda han er den største af alle.

Pelé blev født den 23. oktober 1940 i Três Corações i Brasilien. Han bliver i dag husket som en af fodboldhistoriens største legender grundet hans mange kampe og mål for både Santos FC og det brasilianske landshold. Udover at blive husket som en fantastisk angriber med en imponerende teknik og hurtig bliver han også husket som en stor fortaler for bedre rettigheder for verdens fattige.

I hans lange og flotte karriere fik han tildelt kælenavne som “Kongen af Fodbold”, “Kong Pelé” og kort og godt “Kongen” og stadig den dag i dag, bliver han i Brasilien betragtet som en nationalhelt.

Karriere

Santos FC

Efter at have imponeret stort for en række forskellige ungdomshold fik den kun 15-årige Pelé i 1956 sin første professionelle kontrakt, da bestyrelsen i den brasilianske storklub Santos FC kunne se Pelé potentiale. Under et år efter at have underskrevet kontrakten fik den 16-årige Pelé sin debut på førsteholdet, i en opvarmningskamp imod Corinthians hvori han ovenikøbet også fik scoret.

Da sæsonen gik i gang, startede Pelé inde i sin første officielle kamp og da sæsonen sluttede, var det med den purunge Pelé øverst på topscorerlisten.  Den unge Pelés succes gik ikke ubemærket hen, og de største europæiske klubber som Juventus, Manchester United og Real Madrid var vilde efter at skrive kontrakt med ham – dog uden held da den brasilianske regering stemplede den unge Pelé som en “National Skat”, hvilket gjorde det umuligt for de udenlandske klubber at lokke Pelé væk fra Brasilien.

Denne stempling og Pelés kærlighed til Santos FC gjorde at han blev i den brasilianske storklub i intet mindre en 17 år – 17 succesfyldte år, der blandt andet gjorde Pelé til den mest scorende fodboldspiller nogensinde, med 760 officielle mål.

I 1972 valgte Pelé at stoppe sin aktive karriere – dog kun midlertidig.

New York Cosmos

Efter faktisk at have stoppet sin aktive karriere, skiftede Pelé i 1975 til den amerikanske klub New York Cosmos.

Selvom Pelé var i sin karrieres absolutte efterår og selvom han kun nåede at spille i den amerikanske liga i to år, så bliver han i dag (Sammen med David Beckham) anset som den personlighed, der har medvirket mest til at øge interessen om fodbold i Amerika.

Pelé spillede sin sidste kamp i en venskabskamp mellem Santos FC og New York Cosmos den 1. oktober 1977. Han spillede en halvleg for hver klub og formåede også at score direkte på frispark, i den halvleg hvor han spillede for New York Cosmos.

Efter kampen offentliggjorde New York Cosmos at de fredede trøjen med nummer 10, hvilken var den trøje som Pelé spillede med.

Brasilien

Efter sin første sæson som professionel, fik den dengang kun 16-årige Pelé sin første landskamp for Brasilien i nederlaget på 2-1 ærkerivalerne fra Argentina. Det var også i den kamp at Pelé fik sit første landskampmål.

I Pelés landsholdskarriere nåede han at deltage i fire VM-slutrunder, og som den eneste nogensinde prøvede han at vinde tre VM guldmedaljer, da han var med til at løfte VM trofæet i både 1958, 1962 og 1970.

Da Pelé spillede på sit højeste, havde mange af modstandernes forsvarer indset at den eneste måde at stoppe ham på, var ved at bruge meget beskidte tacklinger. Dette blev så voldsomt at Pelé, efter VM-slutrunden i 1966 valgte at stoppe sin landsholdskarriere – han ændrede dog sin beslutning ikke længe efter.

Pelé nåede at spille 92 landskampe og score 77 landskampsmål.

Priser og trofæer

Udover flere gange at være blevet kaldt for den bedste fodboldspiller igennem tiderne, så vandt Pelé også en række officielle priser og trofæer.

Blandt de vigtigste er:

Santos FC

  • Copa Libertadores: 1962, 1963
  • Campeonato Paulista: 1958, 1960, 1961, 1962, 1964, 1965, 1967, 1968, 1969, 1973
  • Taça Brasil: 1961, 1962, 1963, 1964, 1965
  • Torneio Roberto Gomes Pedrosa: 1968
  • Torneio Rio-São Paulo: 1959, 1963, 1964, 1966
  • Intercontinental Cup: 1962, 1963
  • Recopa Intercontinental: 1968
  • Ligatopscorer: 1957, 1958, 1959, 1960, 1961, 1962, 1963, 1964, 1965, 1969, 1973

New York Cosmos

  • North American Soccer League, Soccer Bowl: 1977
  • North American Soccer League, Atlantic Conference Championship: 1977

Brazil

  • Roca Cup: 1957, 1963
  • VM Guld: 1958, 1962, 1970
  • Copa América topscorer: 1959

Citater

Pelé var en stor personlighed både på og udenfor banen, og han havde ofte en kommentar til både det ene og det andet og det er der igennem tiden kommet en række citater ud af. Nedenfor er listet nogle af de bedste og mest kendte: 

“Et straffespark, er en kujonagtig måde at score på.” Pelé om at score på straffespark.

“Succes er ikke tilfældig. Det kommer fra hårdt arbejde, udholdenhed, vilje til at lære og ved at elske hvad man laver, eller at lære at elske det.” Pelé om succes.

“Jeg har lært at acceptere at livet som angriber er hårdt. Du vil få mange flere skader end andre og mange af disse skader er ikke tilfældige.” Pelé om den hårde behandling mange forsvarer gav ham.

Fakta

Fulde navn:Edison Arantes do Nascimento
Født:23. oktober 1940
Nationalitet:Brasilien
Landskampe/mål:92 kampe og 77 mål
Kampe/mål i alt:621 kampe og 220 mål
Øgenavne:Dico, Pelé, The King of Football, The King Pelé og The King

Video

Hyldestvideo 1

Hyldestvideo 2

8 kommentarer til “Pelé”

  1. Pele er den bedste fodboldspiller nogensinde. Han havde det hele: hurtighed, driblinger, og han kunne skyde med begge ben. Han arbejdede hårdt for at nå til toppen, og det formåede han. Tre ud af de fem vm titler som Brasillien har vundet er givet af ham. Han er også den mest scorende fodboldspiller, med over 1200 mål. Han har fortjent at blive kaldt ” kongen af fodbold “. Messi & cr7 skal lige vinde tre VM og score over 1200 mål, så kan vi tale om at de er de bedste nogensinde

    Svar

Skriv en kommentar